Tebutikken

Mad

Te i madlavningen

Te er særdeles velegnet til marinering af kyllingkød og grøntsager. Prøv f.eks. at marinere nogle friskkogte franske bønner i et mix af afkølet te og hakket hvidløg.

Den sorte, røgede te Lapsang Souchongs teblade giver en røget smag til bagt, fast hvid fisk. Rul fisken i lidt salt, peber og tebladene og pak den ind i staniol. Bag fisken i 15-20 minutter i en 200 g. varm ovn.

Kyllingestykker smager fantastisk hvis de braiseres i te. Bryg teen, tilføj lidt sukker, tomat puré, hakket hvidløg og løg. Brun kyllingestykkerne i olivenolie, hæld derefter blandingen over kyllingestykkerne og lad det simre i ca. 40 min.

Lantidshævede rabarbertærter

En opskrift af Kille Enna fra hendes nye kogebog: "Smag - økologi året rundt"

  • 15 g. gær
  • 1½ dl. lunken økologisk sødmælk
  • 50 g. flydende økologisk honning eller lyst rørsukker
  • ca. 225 g. økologisk hvedemel, sigtet
  • et strejf af havsalt
  • 125 g. koldt, økologisk smør
  • 1 økologisk æg
  • ca. 20 g. smeltet, økologisk smør til formen
  • ca. 75 g. økologisk rørsukker til formen

Fyld:

  • 300 g. rensede rabarber
  • 2 spsk. fintrevet citronskal

Topping:

  • 1 sammenpisket økologisk æg
  • lidt groft, økologisk rørsukker

Bland gær med lunken sødmælk, friskkværnet kardemomme og honning i en skål eller røremaskine. Lad det stå i 5 minutter. Pisk i gærblandingen og ælt den sammen med hvedemel og havsalt indtil den er smidig og blank. Skær smørret i tern og ælt det i dejen, til den har en ensartet tekstur. Lad dejen hæve op til dobbelt størrelse. Smør 4 tærteforme (ca. 15 cm. i diameter) grundigt med smør og drys generøst hel vejen rundt i formene med groft rørsukker.

Skær rabarberne i 5 cm. tykke stave og bland dem med fintrevet citronskal i en skål. Sæt skålen til side.

Del dejen i 4 klumper og rul dem ud. Kom dejen i de 4 smurte tærteforme. Fordel rabarberne henover. Bare tryk dem godt ned i dejen. Kom noget husholdningsfilm hen over tærterne og stil dem til hævning ved stuetemperatur, indtil de er hævet til dobbelt størrelse.

Pensl med sammenpisket æg og drys med groft rørsukker. Bag tærterne i en 160 grader varm ovn i 25-30 min. eller indtil de er mørkt gyldne. Tag tærterne ud af deres form og lad dem køle af på en bagerist. De smager bedst, når de er kolde.

Dankort VISA Mastercard Maestro VISA Electron JCB