Tebutikken

Servering

Du bør anvende forskellige kander og kopper afhængig af tetypen

   

 

 

De hvide og grønne teer tilberedes og nydes bedst i kander og kopper af enten glas eller porcelæn, da disse materialer er bedre til at afgive varme end f.eks. ler. Hvis man bruger en lerkande til tilberedning, kan man risikere at "koge" tebladene, hvilket medfører, at smagen ikke bliver helt, som den skal være, samt at nogle af de gode egenskaber ved disse tetyper forsvinder. Af samme årsag bør man ikke brygge disse teer i kander med låget på.

De øvrige tetyper bør tilgengæld tilberedes i lerkander, da ler er bedre til at holde på varmen. En ægte teentusiast har rent faktisk en lille tekande af ler pr. tetype indefor typerne oolong, pu ehr og sort te. Leret absorberer nemlig smag og olie fra den enkelte te, hvilket kan påvirke bryggets smag, farve og duft.

Teen bør altid nydes friskbrygget. Hvis den får lov at stå for længe, taber den aroma, og ilten i luften ændrer både farve og smag.

De kinesiske tetyper bør drikkes rene, altså uden sukker, mælk eller citron. Nogle af de sorte teer kan dog godt nydes på engelsk maner.

Urteteerne bør som hovedregel også nydes, som de er.

 

 

Dankort VISA Mastercard Maestro VISA Electron JCB