Tebutikken

Tetyper

Te laves fra bladene af en tropisk, stedsegrøn busk af camellia familien. Teplanten hedder på latin Camellia Sinensis, hvilket oversat til dansk betyder kinesisk camellia. Camellia Sinensis er en asiatisk sirbusk med grønne blade og rosenlignende blomster. Der findes flere hundrede forskellige teplanter, hvoraf nogle gror vildt og andre kultiveres i teplantager. De vilde tetræer kan blive op til 20 meter i højden, mens de kultiverede tebuske måler ned til en meter i højden.

I Kina inddeles teen i forskellige typer med forskellig smag, kvalitet og karakter. Afhængig af, hvem du taler med, anvendes der forskellige benævnelser for typerne. Inddelingen er baseret på flere forskellige forhold: Typen af teblade, hvor teplanten gror (herunder hjøde, klima og jord), hvordan tebladene plukkes og behandles, og det har også betydnig for, hvordan teen skal tilberedes. Der er endvidere forskel på høsten i de enkelte sæsoner.

Hos Teadrops skelner vi mellem følgende økologiske teer:

  • Hvid te
  • Grøn te
  • Oolong te
  • Pu-ehr te
  • Sort te

Vi fører desuden forskellige økologiske specialteer, der består af de primære tetyper blandet med forskellige smagsnoter såsom tørrede frugtskaller, blomster og krydderier. Her finder du også økologisk rooibos te og de såkaldte "flower teas" - blomsterteer - som er et helt lille kunststykke, når de folder sig ud.

Endelig har vi egne blandinger af økologiske urteteer; blandinger, der består af forskellige økologiske urter, blomster og krydderier.

Lidt mere om de forskellige tetyper:

Hvid te - Sipping to serenity

Hvid te består af de helt friske skud fra tebusken - typisk topskuddet og de to nyeste blade. Den hvide te plukkes tidligt på foråret, før tebusken begynder at blomstre. Udbyttet ved høst er således mindre end for de øvrige tetyper, og derfor har den hvide te en relativt høj pris.

Den hvide te er kun lidt forarbejdet, og har derfor bevaret flere af de aktive stoffer fra teens blade samt indeholder mindst koffein. Den indeholder således flere antioxidanter end både grøn og sort te. I Kina anvendes teen til at nedsætte kropstemperaturen, til at modvirke væskeophobninger og til stimulering af tarmsystemet. Teen anses for velegnet til vegetarer, da den har et lavt indhold af alkaloider (bitterstoffer) og derfor ikke er så kraftig, som de øvrige tetyper. Desuden indeholder teen færre kulhydrater. Mange kvindelige nonner foretrækker den hvide te.

Teens smag, farve og duft er mere diskret end for de øvrige tetyper. Den hvide te har en behagelig, mild og bittersød eftersmag som holder sig længe på tunge, i hals og i mund.

Tag dig tid til at drikke den i en rolig stund, så dine sanser kan få fuldt udbytte af den skønne drik. Det er næsten en spirituel drik - det er som at nippe sig til sindsro og afklarethed.

Grøn te - The origin of tea – simple and light, elegant and lasting

Den grønne te er den ældste tetype i Kina og er blevet drukket i Asien for helbredets skyld i over 3000 år.

Grøn te har i høj grad har bibeholdt den oprindelige smag af te: simpel, elegant og holdbar. Den grønne te er lavet på ikke-oxiderede blade, der i stedet opvarmes for at nedbryde enzymerne – enten dampes, steges eller tørres tebladene i solen.

Den grønne te indeholder mange antioxidanter, vitaminer og mineraler samt de gavnlige flavenoider, der menes at kunne beskytte mod kræft og hjerte-kar-sygdomme. Forskere peger desuden på, at grøn te kan bekæmpe leddegigt og Alzheimers samt stimulere til vægttab. Grøn te indeholder mindre koffein end sort te, men mere end hvid te.

Der findes mange forskellige typer af grøn te, der varierer i smag og kraft.  Smagen kan være mild eller bitter. Duften kan karakteriseres som duften af den tidlige morgentåge, det våde græs efter en regnbyge eller som dampet spinat.

Oolong te - Warm and persistent

Oolong teen bliver af nogle kaldt let grøn te, andre kalder den for gul te og andre igen betegner den som rød te.

Oolong te er groft sagt en mellemting mellem grøn og sort te. Den grønne te er uforarbejdet (grøn te bliver ikke oxideret), mens den sorte oxideres og "bages" 100%. Oolong teen oxideres og "bages" kun delvist, og det har stor indflydelse på teens smag og aroma.

Oolong teen indeholder de samme gode stoffer, som de andre varianter af te. Oolong te indeholder ligeledes koffein. For ældre mennesker kan den grønne te forekomme lidt for kraftig, og de foretrækker derfor ofte oolong teen, som også siges at have en slankende effekt.

Teen beholder således friskheden fra den grønne te, hvorfor den smagsmæssigt er frisk og klar, mens den delvis forarbejdning giver oolong teen den diskrete, sofistikerede smag og modenhed, som den sorte te jo har.

Sort te - Mild and reserved - quite ladylike

I den vestlige del af verden er sort te den mest kendte variant – hvilket i høj grad kan tilskrives englænderne.  Grøn og hvid te er til gengæld mere udbredt i Asien.

Sort te er kort fortalt grøn te, der er blevet knust og oxideret af luftens ilt. Iltningen giver tebladene den sorte farve.

Sort te indeholder mange gode vitaminer og mineraler - dog ikke så mange som hvid, grøn og oolong te. Til gengæld indeholder sort te mere kalk og fluor end de øvrige varianter. Sort te indeholder mere koffein end de andre teer – men er langt fra på højde med koffeinindholdet i kaffe.

I forhold til de øvrige teer er smagen af sort te mild, hvilket skyldes den iltning, tebladene er blevet udsat for.

Specialblandinger & Artistic Teas

Specialteer er diverse afskygninger af de rene tetyper blandet med forskellige smagsnoter såsom tørret frugtskaller og krydderier.

Under denne kategori er også de kunstneriske flower teas, også kaldet "artistic teas", som rent visuelt kan være en nydelse i sig selv – når den grønne sammenpressede klump udfolder sig til dekorative blomster i forskellige farver, såsnart det varme vand hældes over.

Dankort VISA Mastercard Maestro VISA Electron JCB